Verdens dyreste stadions

Lad os tage et kig på nogle af de dyreste stadions i verden. Første stop bringer os til London, som var vært for de Olympiske Lege i 2012. I den forbindelse fik London bygget et olympisk stadion, hvis pris løb op i mere end 5,2 milliarder kroner – og det er en pænt god håndfuld penge for et stadion, som absolut ikke skulle bruge, da de Olympiske Lege sluttede. Man har flere gange forsøgt at sælge dette stadion – og både Premier League-klubberne West Ham United og Tottenham Hotspur viste interesse, men trak sig igen.

Madison Square GardenMadison Square Garden åbnede i 1968, hvilket gør det til det ældste stadion inden for både NBA og NHL. I 1968 kostede dette stadion 834 millioner kroner, hvilket ville svare til 5,2 milliarder kroner i dag, og med en luksuriøs renovering og modernisering i 1991 for intet mindre end 2 milliarder kroner, så sniger værdien i dag sig op på den gode side af 7 milliarder, hvilket sikrer Madison Square Garden en femte plads på listen over verdens dyreste stadions.

Amerikanerne siger, at alting er større i Texas. Der kan måske være noget om snakken, når man ser Dallas Cowboys gigantiske stadion med plads til mere end 100.000 tilskuere. Dette stadion kostede svimlende 8,8 milliarder kroner at bygge – og her finder man desuden enhver drengerøvs store drøm, nemlig verdens største HD-storskærm, som svarer til 4920 52”-fladskærme sat sammen til én.

Det amerikanske fodboldhold New York Jets havde i 26 år lejet sig ind i Giant Stadium hos New York Giants indtil 2010, hvor de langt om længe indgik en ligeværdig aftale om et nyt stadion, som er verdens dyreste stadion. MetLife Stadium kostede mere end 10,8 milliarder kroner – så det var heldigt, at regningen blev splittet mellem to hold.